Havstjerner opstår, når hav-ilden møder kiselstenene i den grønne brænding. Den lodrette klare vandmur vælter ind, men strømtrækket reducerer hvalbølgerne til bølgesuk. Om vinteren dækker isflager og tallerken-is, men når isen forsvinder, glitrer havstjernerne, som var de skumfødte, i mellemrummet mellem sælernes sandrevle og strandskadens tangstrand. Og hvor havstjernerne er, findes rav, ro og lykke. Vagt-pingviner elsker steder med havstjerner.
Tuesday, April 12, 2016
Hav-stjerner
Om Hav-stjerner.
Wednesday, April 6, 2016
Jord-trolde og sten-trolde
Om Jord-trolde og sten-trolde.
Jordtrolden bor i et jordfaldshul i skoven. I bunden af hullet ligger der et par fyrre- og grankogler fra nåletræerne oppe på kanten, og en enkelt agernhat fra det gamle grå egetræ; ellers er det mest bog og nedfaldne rødbrune blade fra alle bøgetræerne. Når det er tørt, rasler de visne blade; når det er fugtigt, lugter der godt af skovbund og svampe; og om vinteren ligger sneen stille og ren dernede. Og så voxer der hvide anemoner, guldstjerne og skovjordbær på skrænten.
Jordtrolden er brun og lodden og ganske bittelille. Men når man har brug for sin jordtrold, bliver den stor og blød og varm, og omfavner en.
Tæt ved jordtrolden bor stentrolden. Fra kanten af jordfaldshullet kan man mellem træerne se fjorden, og på stenstranden foran den lave klint er stentrolden. Vandet skyller sagte rislende mellem stenene, og der lugter af salt og tang. Og mågerne flyver rundt og siger måge-lyde.
Stentrolden er stærk og solid og rundslidt og urgammel. Og den bliver også stor, når man har brug for den; så kan man holde fast i den. Og solen skinner.
Jordtrolden bor i et jordfaldshul i skoven. I bunden af hullet ligger der et par fyrre- og grankogler fra nåletræerne oppe på kanten, og en enkelt agernhat fra det gamle grå egetræ; ellers er det mest bog og nedfaldne rødbrune blade fra alle bøgetræerne. Når det er tørt, rasler de visne blade; når det er fugtigt, lugter der godt af skovbund og svampe; og om vinteren ligger sneen stille og ren dernede. Og så voxer der hvide anemoner, guldstjerne og skovjordbær på skrænten.
Jordtrolden er brun og lodden og ganske bittelille. Men når man har brug for sin jordtrold, bliver den stor og blød og varm, og omfavner en.
Tæt ved jordtrolden bor stentrolden. Fra kanten af jordfaldshullet kan man mellem træerne se fjorden, og på stenstranden foran den lave klint er stentrolden. Vandet skyller sagte rislende mellem stenene, og der lugter af salt og tang. Og mågerne flyver rundt og siger måge-lyde.
Stentrolden er stærk og solid og rundslidt og urgammel. Og den bliver også stor, når man har brug for den; så kan man holde fast i den. Og solen skinner.
Monday, March 21, 2016
Ravne-lav
Om ravne-lav.
Det grågrønne hjerteformede ravnelav gør stærk. Unger, der voxer op i en ravnelav-rede, bliver modige og stærke. De små pelsede ravnelav-væsener med de store fødder går allerede i det tidlige forår rundt på den skorpede sne oppe i fjeldet mellem klipperne og finder kviste og tørrede bær fra i forfjor, som den nye ravnelav skal gødes med. Ravnen laver så reden ved at samle den nyspirede ravnelav, og ungerne voxer op i den.
Ravnen er ikke farlig. Når den sorte skygge indeni svulmer op, er det bare fordi ravnen vil ud. Man skal slippe ravnen løs, og man skal følge sin ravn. Ravnen flyver på sine mægtige vinger op mod lyset, op gennem sprækkerne i det spindelvævstynde og stærke forhæng. Når man når helt op i lyset, skal man svæve lidt deroppe og mærke varmen. Og så skal man følge ravnen tilbage, ned mod jorden og ned mod reden. For ungerne har brug for, at man kommer tilbage. Sådan viser man dem, hvordan de bruger ravnelavet og selv bliver stærke.
Det grågrønne hjerteformede ravnelav gør stærk. Unger, der voxer op i en ravnelav-rede, bliver modige og stærke. De små pelsede ravnelav-væsener med de store fødder går allerede i det tidlige forår rundt på den skorpede sne oppe i fjeldet mellem klipperne og finder kviste og tørrede bær fra i forfjor, som den nye ravnelav skal gødes med. Ravnen laver så reden ved at samle den nyspirede ravnelav, og ungerne voxer op i den.
Ravnen er ikke farlig. Når den sorte skygge indeni svulmer op, er det bare fordi ravnen vil ud. Man skal slippe ravnen løs, og man skal følge sin ravn. Ravnen flyver på sine mægtige vinger op mod lyset, op gennem sprækkerne i det spindelvævstynde og stærke forhæng. Når man når helt op i lyset, skal man svæve lidt deroppe og mærke varmen. Og så skal man følge ravnen tilbage, ned mod jorden og ned mod reden. For ungerne har brug for, at man kommer tilbage. Sådan viser man dem, hvordan de bruger ravnelavet og selv bliver stærke.
Tuesday, May 22, 2012
Ild-øgler
Om ild-øgler.
Af og til sker det, at en vagtpingvin lægger et æg, som, når det klækkes, viser sig at indeholde to ild-øgler, en rødgul og en blågrøn.
Af og til sker det, at en vagtpingvin lægger et æg, som, når det klækkes, viser sig at indeholde to ild-øgler, en rødgul og en blågrøn.
Det sker, når et menneske er faldet ned i en sump og har brug for hjælp.
De to smukke, glitrende små ild-øgler cirkler som guldsmede rundt over den forsumpedes hoved. Den rødgule udspyr varm ild, der giver energi, kærlighed og vrede. Den blå udspyr kold ild, der giver ro, empati og overblik. Tilsammen gør det, at den forsumpede ved egen kraft kan komme op af sumpen, op på bredden og videre.
Alle får, hvis de har brug for hjælp, et par ild-øgler. Alle har evnen til at modtage hjælpen. Men ikke alle kan bruge denne evne.
Og man skal passe godt på sine ild-øgler.
Monday, April 2, 2007
Flyve-elge og flyve-rener
Om flyve-elge og flyve-rener.
Flyve-elge er blide og sky flokdyr ( som flyve-myrer, blot større ). De er stærkt knyttet til deres flok. Og ved angreb beskytter de ungerne og de svage i flokken ved at danne ring om dem og vende hovederne med de store gevirer udad imod faren.
Flokken flyver oftest om natten. Derfor ses flyvende flyve-elge meget sjældent. Men når en flyve-elg pludselig står dér, bomstille midt i krattet, er det fordi den tyst lige er landet.
Ligesom når de dybe fodspor fra en flyve-elg i mudderet eller i sneen brat forsvinder, skyldes det naturligvis, at flyve-elgen er lettet.
Flyve-elgene fra Gudbrandsdalen er i nær familie med de svenske flyve-elge, og i slægt med flyve-renerne fra Jotunheim, Dovre og Rondane.
Disses fjernere slægtninge er flyve-renerne i Canada - som endelig ikke må forvexles med de mytiske, men ikke-existerende, "flyvende rener", der med Rudolf i spidsen siges at "trække julemandens kane".
Flyve-elge er blide og sky flokdyr ( som flyve-myrer, blot større ). De er stærkt knyttet til deres flok. Og ved angreb beskytter de ungerne og de svage i flokken ved at danne ring om dem og vende hovederne med de store gevirer udad imod faren.
Flokken flyver oftest om natten. Derfor ses flyvende flyve-elge meget sjældent. Men når en flyve-elg pludselig står dér, bomstille midt i krattet, er det fordi den tyst lige er landet.
Ligesom når de dybe fodspor fra en flyve-elg i mudderet eller i sneen brat forsvinder, skyldes det naturligvis, at flyve-elgen er lettet.
Flyve-elgene fra Gudbrandsdalen er i nær familie med de svenske flyve-elge, og i slægt med flyve-renerne fra Jotunheim, Dovre og Rondane.
Disses fjernere slægtninge er flyve-renerne i Canada - som endelig ikke må forvexles med de mytiske, men ikke-existerende, "flyvende rener", der med Rudolf i spidsen siges at "trække julemandens kane".
Magt-mug
Om magt-mug.
Nu er også magt-mug identificeret.Denne fæle mug angriber stort set udelukkende personer under 40 år, men konsekvenserne bliver værre og værre, jo ældre personen bliver, og de er livsvarige. Magt-mug resulterer på sigt i, at den angrebne person bliver mere og mere magtbegærlig.
I de senere faser forsvinder også forståelsen for andre personers behov og følelser - især hvis de kommer på tværs af den angrebne persons egne, ofte fuldstændig urealistiske, planer. Ligeledes udvikler den angrebne person psykopatiske træk og kan få storhedsvanvid. Magt-mug spredes meget let fra menneske til menneske, men slår heldigvis kun an hos få, der til gengæld er forhåndsdisponerede. Tilsyneladende har de fleste et medfødt værn mod magt-mug i form af en livslang social forståelse.
Første stadium i forløbet overses ofte. Her skal man være opmærksom på, at smilet hos den muligvis angrebne ikke længere kommer op i øjnene, men forbliver mere eller mindre kunstigt i mundvigene. I dette stadium sker der dog ofte en spontan selvhelbredelse.
I andet stadium breder et let udslet sig med udgangspunkt på halsens forside, hvorfra udslettet spreder sig til ansigt og arme, og senere over resten af kroppen.
Hvis en person, smittet med magt-mug, når tredje og sidste stadium, er denne selv hjælpeløs fortabt. I dette stadium ændrer udslettet sig til tykke sammenhængende flager af ildelugtende mug, der er fæstet dybt i huden på den angrebne. Dog findes der sært nok personer, der ikke kan se eller lugte flagerne af magt-mug hos en angrebet.
Imidlertid kan den magt-mug-ramte persons ofre stadig reddes, selvom den angrebne person er i tredje stadium. Uden hjælp vil ofrene, ved angreb af en person i dette stadium, få dræbt initiativ og handlekraft - uagtet de er bevidste om den forhadte angribers magtbegær og planer.
Men ved hjælp af en vagt-pingvin fra Ildlandet kan ofrene reddes. Hvis det drejer sig om den angrebne person selv, kan vagt-pingvinen i visse tilfælde i både første og selv i andet stadium redde denne ved at kradse udslettet af vedkommende.
Følgende pressemeddelelse fra Valkyrie-sønnerne fra 25.1.2007 omhandler magt-mug ( se evt mere på http://www.hattrick.org/ ) :
"Rufus fandt magt-mug i Estland!I disse uger spiller Valkyrie-sønnerne venskabskampe i De Baltiske Lande. Forrige onsdag var der kamp i Letland, næste onsdag bliver det Litauen. Og i forgårs spillede holdet mod fc Fiimeil i Estland. I halvlegen kom vagt-pingvinen Rufus pludselig hoppende ind på banen og direkte hen til dommeren. Rufus havde lugtet magt-mug, og kradsede omgående udslettet af ham. Om den angrebne dommer blev reddet, er ikke til at vide. Spillerne blev derimod med 100%´s sikkerhed frelst af Rufus´ beslutsomhed!"
Nu er også magt-mug identificeret.Denne fæle mug angriber stort set udelukkende personer under 40 år, men konsekvenserne bliver værre og værre, jo ældre personen bliver, og de er livsvarige. Magt-mug resulterer på sigt i, at den angrebne person bliver mere og mere magtbegærlig.
I de senere faser forsvinder også forståelsen for andre personers behov og følelser - især hvis de kommer på tværs af den angrebne persons egne, ofte fuldstændig urealistiske, planer. Ligeledes udvikler den angrebne person psykopatiske træk og kan få storhedsvanvid. Magt-mug spredes meget let fra menneske til menneske, men slår heldigvis kun an hos få, der til gengæld er forhåndsdisponerede. Tilsyneladende har de fleste et medfødt værn mod magt-mug i form af en livslang social forståelse.
Første stadium i forløbet overses ofte. Her skal man være opmærksom på, at smilet hos den muligvis angrebne ikke længere kommer op i øjnene, men forbliver mere eller mindre kunstigt i mundvigene. I dette stadium sker der dog ofte en spontan selvhelbredelse.
I andet stadium breder et let udslet sig med udgangspunkt på halsens forside, hvorfra udslettet spreder sig til ansigt og arme, og senere over resten af kroppen.
Hvis en person, smittet med magt-mug, når tredje og sidste stadium, er denne selv hjælpeløs fortabt. I dette stadium ændrer udslettet sig til tykke sammenhængende flager af ildelugtende mug, der er fæstet dybt i huden på den angrebne. Dog findes der sært nok personer, der ikke kan se eller lugte flagerne af magt-mug hos en angrebet.
Imidlertid kan den magt-mug-ramte persons ofre stadig reddes, selvom den angrebne person er i tredje stadium. Uden hjælp vil ofrene, ved angreb af en person i dette stadium, få dræbt initiativ og handlekraft - uagtet de er bevidste om den forhadte angribers magtbegær og planer.
Men ved hjælp af en vagt-pingvin fra Ildlandet kan ofrene reddes. Hvis det drejer sig om den angrebne person selv, kan vagt-pingvinen i visse tilfælde i både første og selv i andet stadium redde denne ved at kradse udslettet af vedkommende.
Følgende pressemeddelelse fra Valkyrie-sønnerne fra 25.1.2007 omhandler magt-mug ( se evt mere på http://www.hattrick.org/ ) :
"Rufus fandt magt-mug i Estland!I disse uger spiller Valkyrie-sønnerne venskabskampe i De Baltiske Lande. Forrige onsdag var der kamp i Letland, næste onsdag bliver det Litauen. Og i forgårs spillede holdet mod fc Fiimeil i Estland. I halvlegen kom vagt-pingvinen Rufus pludselig hoppende ind på banen og direkte hen til dommeren. Rufus havde lugtet magt-mug, og kradsede omgående udslettet af ham. Om den angrebne dommer blev reddet, er ikke til at vide. Spillerne blev derimod med 100%´s sikkerhed frelst af Rufus´ beslutsomhed!"
Kvæler-vedbend
Om kvæler-vedbend.
For ganske nylig er den frygtede kvæler-vedbend identificeret. Man har længe haft formodning om eksistensen af denne, men har manglet beviser. Nu er det lykkedes modige botanikere at finde og dissekere eksemplarer af kvæler-vedbenden.Det er almen kendt viden, at nogle mennesker pludseligt og uforklarligt mister glæden og gløden, bliver ganske grå af sind og udseende, og stivner i bevægelse og tanke. Som de gamle myter fortæller, skyldes det ganske rigtigt kvæler-vedbenden.
Kvæler-vedbenden kan, i lighed med brandmænd i havet, udsende ufatteligt lange føletråde, der, når de rammer et menneske, omgående snor sig op ad vedkommende og trækker resten af planten hen til den pågældende. Kvæler-vedbenden vikler sig så i et ultratyndt, usynligt lag rundt om personen, og dækker til sidst hele kroppen. Kvæler-vedbend er en snylteplante, dvs den har ingen rødder i jorden, men sender sine rødder ind i den person, den snylter på.
Herved kan den trække energi og lys ud af personen, der efterhånden reduceres til en tom skal. Kvæler-vedbenden formerer sig enten ved, at føletråde fra en snyltende plante når et andet menneske og vikler sig rundt om vedkommende, hvorpå tråden til moderplanten brydes. Eller også kan kvæler-vedbend formere sig ved, at sporer sendes ud i luften og sætter sig fast under huden på et andet menneske, hvorefter en ny plante dannes. Det sidste sker dog kun i den mørke årstid.
Hvis personen skal slippe af med kvæler-vedbenden og blive rask og glad igen, skal kvæler-vedbenden uskadeliggøres. Intenst sollys kan således på kort tid få dræber-vedbenden til at tørre ud og smuldre.
Lettest sker udryddelsen af kvæler-vedbend dog ved anskaffelse af en såkaldt vagt-pingvin fra Ildlandet. Vagt-pingvinen er et kærligt lille væsen, der med sine luffer blidt børster alle belægninger af kvæler-vedbenden bort; selv de sidste grønlige rester under huden forsvinder på denne måde.
For ganske nylig er den frygtede kvæler-vedbend identificeret. Man har længe haft formodning om eksistensen af denne, men har manglet beviser. Nu er det lykkedes modige botanikere at finde og dissekere eksemplarer af kvæler-vedbenden.Det er almen kendt viden, at nogle mennesker pludseligt og uforklarligt mister glæden og gløden, bliver ganske grå af sind og udseende, og stivner i bevægelse og tanke. Som de gamle myter fortæller, skyldes det ganske rigtigt kvæler-vedbenden.
Kvæler-vedbenden kan, i lighed med brandmænd i havet, udsende ufatteligt lange føletråde, der, når de rammer et menneske, omgående snor sig op ad vedkommende og trækker resten af planten hen til den pågældende. Kvæler-vedbenden vikler sig så i et ultratyndt, usynligt lag rundt om personen, og dækker til sidst hele kroppen. Kvæler-vedbend er en snylteplante, dvs den har ingen rødder i jorden, men sender sine rødder ind i den person, den snylter på.
Herved kan den trække energi og lys ud af personen, der efterhånden reduceres til en tom skal. Kvæler-vedbenden formerer sig enten ved, at føletråde fra en snyltende plante når et andet menneske og vikler sig rundt om vedkommende, hvorpå tråden til moderplanten brydes. Eller også kan kvæler-vedbend formere sig ved, at sporer sendes ud i luften og sætter sig fast under huden på et andet menneske, hvorefter en ny plante dannes. Det sidste sker dog kun i den mørke årstid.
Hvis personen skal slippe af med kvæler-vedbenden og blive rask og glad igen, skal kvæler-vedbenden uskadeliggøres. Intenst sollys kan således på kort tid få dræber-vedbenden til at tørre ud og smuldre.
Lettest sker udryddelsen af kvæler-vedbend dog ved anskaffelse af en såkaldt vagt-pingvin fra Ildlandet. Vagt-pingvinen er et kærligt lille væsen, der med sine luffer blidt børster alle belægninger af kvæler-vedbenden bort; selv de sidste grønlige rester under huden forsvinder på denne måde.
Subscribe to:
Posts (Atom)
