Hav-stjerner

Om Hav-stjerner.

Havstjerner opstår, når hav-ilden møder kiselstenene i den grønne brænding. Den lodrette klare vandmur vælter ind, men strømtrækket reducerer hvalbølgerne til bølgesuk. Om vinteren dækker isflager og tallerken-is, men når isen forsvinder, glitrer havstjernerne, som var de skumfødte, i mellemrummet mellem sælernes sandrevle og strandskadens tangstrand. Og hvor havstjernerne er, findes rav, ro og lykke. Vagt-pingviner elsker steder med havstjerner.

Jord-trolde og sten-trolde

Om Jord-trolde og sten-trolde.

Jordtrolden bor i et jordfaldshul i skoven. I bunden af hullet ligger der et par fyrre- og grankogler fra nåletræerne oppe på kanten, og en enkelt agernhat fra det gamle grå egetræ; ellers er det mest bog og nedfaldne rødbrune blade fra alle bøgetræerne. Når det er tørt, rasler de visne blade; når det er fugtigt, lugter der godt af skovbund og svampe; og om vinteren ligger sneen stille og ren dernede. Og så voxer der hvide anemoner, guldstjerne og skovjordbær på skrænten.
Jordtrolden er brun og lodden og ganske bittelille. Men når man har brug for sin jordtrold, bliver den stor og blød og varm, og omfavner en.

Tæt ved jordtrolden bor stentrolden. Fra kanten af jordfaldshullet kan man mellem træerne se fjorden, og på stenstranden foran den lave klint er stentrolden. Vandet skyller sagte rislende mellem stenene, og der lugter af salt og tang. Og mågerne flyver rundt og siger måge-lyde.
Stentrolden er stærk og solid og rundslidt og urgammel. Og den bliver også stor, når man har brug for den; så kan man holde fast i den. Og solen skinner.

Ravne-lav

Om ravne-lav.

Det grågrønne hjerteformede ravnelav gør stærk. Unger, der voxer op i en ravnelav-rede, bliver modige og stærke. De små pelsede ravnelav-væsener med de store fødder går allerede i det tidlige forår rundt på den skorpede sne oppe i fjeldet mellem klipperne og finder kviste og tørrede bær fra i forfjor, som den nye ravnelav skal gødes med. Ravnen laver så reden ved at samle den nyspirede ravnelav, og ungerne voxer op i den.

Ravnen er ikke farlig. Når den sorte skygge indeni svulmer op, er det bare fordi ravnen vil ud. Man skal slippe ravnen løs, og man skal følge sin ravn. Ravnen flyver på sine mægtige vinger op mod lyset, op gennem sprækkerne i det spindelvævstynde og stærke forhæng. Når man når helt op i lyset, skal man svæve lidt deroppe og mærke varmen. Og så skal man følge ravnen tilbage, ned mod jorden og ned mod reden. For ungerne har brug for, at man kommer tilbage. Sådan viser man dem, hvordan de bruger ravnelavet og selv bliver stærke.