Om flyve-elge og flyve-rener.
Flyve-elge er blide og sky flokdyr ( som flyve-myrer, blot større ). De er stærkt knyttet til deres flok. Og ved angreb beskytter de ungerne og de svage i flokken ved at danne ring om dem og vende hovederne med de store gevirer udad imod faren.
Flokken flyver oftest om natten. Derfor ses flyvende flyve-elge meget sjældent. Men når en flyve-elg pludselig står dér, bomstille midt i krattet, er det fordi den tyst lige er landet.
Ligesom når de dybe fodspor fra en flyve-elg i mudderet eller i sneen brat forsvinder, skyldes det naturligvis, at flyve-elgen er lettet.
Flyve-elgene fra Gudbrandsdalen er i nær familie med de svenske flyve-elge, og i slægt med flyve-renerne fra Jotunheim, Dovre og Rondane.
Disses fjernere slægtninge er flyve-renerne i Canada - som endelig ikke må forvexles med de mytiske, men ikke-existerende, "flyvende rener", der med Rudolf i spidsen siges at "trække julemandens kane".
Monday, April 2, 2007
Magt-mug
Om magt-mug.
Nu er også magt-mug identificeret.Denne fæle mug angriber stort set udelukkende personer under 40 år, men konsekvenserne bliver værre og værre, jo ældre personen bliver, og de er livsvarige. Magt-mug resulterer på sigt i, at den angrebne person bliver mere og mere magtbegærlig.
I de senere faser forsvinder også forståelsen for andre personers behov og følelser - især hvis de kommer på tværs af den angrebne persons egne, ofte fuldstændig urealistiske, planer. Ligeledes udvikler den angrebne person psykopatiske træk og kan få storhedsvanvid. Magt-mug spredes meget let fra menneske til menneske, men slår heldigvis kun an hos få, der til gengæld er forhåndsdisponerede. Tilsyneladende har de fleste et medfødt værn mod magt-mug i form af en livslang social forståelse.
Første stadium i forløbet overses ofte. Her skal man være opmærksom på, at smilet hos den muligvis angrebne ikke længere kommer op i øjnene, men forbliver mere eller mindre kunstigt i mundvigene. I dette stadium sker der dog ofte en spontan selvhelbredelse.
I andet stadium breder et let udslet sig med udgangspunkt på halsens forside, hvorfra udslettet spreder sig til ansigt og arme, og senere over resten af kroppen.
Hvis en person, smittet med magt-mug, når tredje og sidste stadium, er denne selv hjælpeløs fortabt. I dette stadium ændrer udslettet sig til tykke sammenhængende flager af ildelugtende mug, der er fæstet dybt i huden på den angrebne. Dog findes der sært nok personer, der ikke kan se eller lugte flagerne af magt-mug hos en angrebet.
Imidlertid kan den magt-mug-ramte persons ofre stadig reddes, selvom den angrebne person er i tredje stadium. Uden hjælp vil ofrene, ved angreb af en person i dette stadium, få dræbt initiativ og handlekraft - uagtet de er bevidste om den forhadte angribers magtbegær og planer.
Men ved hjælp af en vagt-pingvin fra Ildlandet kan ofrene reddes. Hvis det drejer sig om den angrebne person selv, kan vagt-pingvinen i visse tilfælde i både første og selv i andet stadium redde denne ved at kradse udslettet af vedkommende.
Følgende pressemeddelelse fra Valkyrie-sønnerne fra 25.1.2007 omhandler magt-mug ( se evt mere på http://www.hattrick.org/ ) :
"Rufus fandt magt-mug i Estland!I disse uger spiller Valkyrie-sønnerne venskabskampe i De Baltiske Lande. Forrige onsdag var der kamp i Letland, næste onsdag bliver det Litauen. Og i forgårs spillede holdet mod fc Fiimeil i Estland. I halvlegen kom vagt-pingvinen Rufus pludselig hoppende ind på banen og direkte hen til dommeren. Rufus havde lugtet magt-mug, og kradsede omgående udslettet af ham. Om den angrebne dommer blev reddet, er ikke til at vide. Spillerne blev derimod med 100%´s sikkerhed frelst af Rufus´ beslutsomhed!"
Nu er også magt-mug identificeret.Denne fæle mug angriber stort set udelukkende personer under 40 år, men konsekvenserne bliver værre og værre, jo ældre personen bliver, og de er livsvarige. Magt-mug resulterer på sigt i, at den angrebne person bliver mere og mere magtbegærlig.
I de senere faser forsvinder også forståelsen for andre personers behov og følelser - især hvis de kommer på tværs af den angrebne persons egne, ofte fuldstændig urealistiske, planer. Ligeledes udvikler den angrebne person psykopatiske træk og kan få storhedsvanvid. Magt-mug spredes meget let fra menneske til menneske, men slår heldigvis kun an hos få, der til gengæld er forhåndsdisponerede. Tilsyneladende har de fleste et medfødt værn mod magt-mug i form af en livslang social forståelse.
Første stadium i forløbet overses ofte. Her skal man være opmærksom på, at smilet hos den muligvis angrebne ikke længere kommer op i øjnene, men forbliver mere eller mindre kunstigt i mundvigene. I dette stadium sker der dog ofte en spontan selvhelbredelse.
I andet stadium breder et let udslet sig med udgangspunkt på halsens forside, hvorfra udslettet spreder sig til ansigt og arme, og senere over resten af kroppen.
Hvis en person, smittet med magt-mug, når tredje og sidste stadium, er denne selv hjælpeløs fortabt. I dette stadium ændrer udslettet sig til tykke sammenhængende flager af ildelugtende mug, der er fæstet dybt i huden på den angrebne. Dog findes der sært nok personer, der ikke kan se eller lugte flagerne af magt-mug hos en angrebet.
Imidlertid kan den magt-mug-ramte persons ofre stadig reddes, selvom den angrebne person er i tredje stadium. Uden hjælp vil ofrene, ved angreb af en person i dette stadium, få dræbt initiativ og handlekraft - uagtet de er bevidste om den forhadte angribers magtbegær og planer.
Men ved hjælp af en vagt-pingvin fra Ildlandet kan ofrene reddes. Hvis det drejer sig om den angrebne person selv, kan vagt-pingvinen i visse tilfælde i både første og selv i andet stadium redde denne ved at kradse udslettet af vedkommende.
Følgende pressemeddelelse fra Valkyrie-sønnerne fra 25.1.2007 omhandler magt-mug ( se evt mere på http://www.hattrick.org/ ) :
"Rufus fandt magt-mug i Estland!I disse uger spiller Valkyrie-sønnerne venskabskampe i De Baltiske Lande. Forrige onsdag var der kamp i Letland, næste onsdag bliver det Litauen. Og i forgårs spillede holdet mod fc Fiimeil i Estland. I halvlegen kom vagt-pingvinen Rufus pludselig hoppende ind på banen og direkte hen til dommeren. Rufus havde lugtet magt-mug, og kradsede omgående udslettet af ham. Om den angrebne dommer blev reddet, er ikke til at vide. Spillerne blev derimod med 100%´s sikkerhed frelst af Rufus´ beslutsomhed!"
Kvæler-vedbend
Om kvæler-vedbend.
For ganske nylig er den frygtede kvæler-vedbend identificeret. Man har længe haft formodning om eksistensen af denne, men har manglet beviser. Nu er det lykkedes modige botanikere at finde og dissekere eksemplarer af kvæler-vedbenden.Det er almen kendt viden, at nogle mennesker pludseligt og uforklarligt mister glæden og gløden, bliver ganske grå af sind og udseende, og stivner i bevægelse og tanke. Som de gamle myter fortæller, skyldes det ganske rigtigt kvæler-vedbenden.
Kvæler-vedbenden kan, i lighed med brandmænd i havet, udsende ufatteligt lange føletråde, der, når de rammer et menneske, omgående snor sig op ad vedkommende og trækker resten af planten hen til den pågældende. Kvæler-vedbenden vikler sig så i et ultratyndt, usynligt lag rundt om personen, og dækker til sidst hele kroppen. Kvæler-vedbend er en snylteplante, dvs den har ingen rødder i jorden, men sender sine rødder ind i den person, den snylter på.
Herved kan den trække energi og lys ud af personen, der efterhånden reduceres til en tom skal. Kvæler-vedbenden formerer sig enten ved, at føletråde fra en snyltende plante når et andet menneske og vikler sig rundt om vedkommende, hvorpå tråden til moderplanten brydes. Eller også kan kvæler-vedbend formere sig ved, at sporer sendes ud i luften og sætter sig fast under huden på et andet menneske, hvorefter en ny plante dannes. Det sidste sker dog kun i den mørke årstid.
Hvis personen skal slippe af med kvæler-vedbenden og blive rask og glad igen, skal kvæler-vedbenden uskadeliggøres. Intenst sollys kan således på kort tid få dræber-vedbenden til at tørre ud og smuldre.
Lettest sker udryddelsen af kvæler-vedbend dog ved anskaffelse af en såkaldt vagt-pingvin fra Ildlandet. Vagt-pingvinen er et kærligt lille væsen, der med sine luffer blidt børster alle belægninger af kvæler-vedbenden bort; selv de sidste grønlige rester under huden forsvinder på denne måde.
For ganske nylig er den frygtede kvæler-vedbend identificeret. Man har længe haft formodning om eksistensen af denne, men har manglet beviser. Nu er det lykkedes modige botanikere at finde og dissekere eksemplarer af kvæler-vedbenden.Det er almen kendt viden, at nogle mennesker pludseligt og uforklarligt mister glæden og gløden, bliver ganske grå af sind og udseende, og stivner i bevægelse og tanke. Som de gamle myter fortæller, skyldes det ganske rigtigt kvæler-vedbenden.
Kvæler-vedbenden kan, i lighed med brandmænd i havet, udsende ufatteligt lange føletråde, der, når de rammer et menneske, omgående snor sig op ad vedkommende og trækker resten af planten hen til den pågældende. Kvæler-vedbenden vikler sig så i et ultratyndt, usynligt lag rundt om personen, og dækker til sidst hele kroppen. Kvæler-vedbend er en snylteplante, dvs den har ingen rødder i jorden, men sender sine rødder ind i den person, den snylter på.
Herved kan den trække energi og lys ud af personen, der efterhånden reduceres til en tom skal. Kvæler-vedbenden formerer sig enten ved, at føletråde fra en snyltende plante når et andet menneske og vikler sig rundt om vedkommende, hvorpå tråden til moderplanten brydes. Eller også kan kvæler-vedbend formere sig ved, at sporer sendes ud i luften og sætter sig fast under huden på et andet menneske, hvorefter en ny plante dannes. Det sidste sker dog kun i den mørke årstid.
Hvis personen skal slippe af med kvæler-vedbenden og blive rask og glad igen, skal kvæler-vedbenden uskadeliggøres. Intenst sollys kan således på kort tid få dræber-vedbenden til at tørre ud og smuldre.
Lettest sker udryddelsen af kvæler-vedbend dog ved anskaffelse af en såkaldt vagt-pingvin fra Ildlandet. Vagt-pingvinen er et kærligt lille væsen, der med sine luffer blidt børster alle belægninger af kvæler-vedbenden bort; selv de sidste grønlige rester under huden forsvinder på denne måde.
Dræber-giraffen
Om dræber-giraffen.
I Sydamerika lever den frygtede dræber-giraf. Dræber-giraffen foretrækker de behagelige kølige omgivelser i den sydligste del af kontinentet, men er dog også mødt så langt mod nord som ved Amazonas-floden. Men den trives tydeligst bedst i regnfulde og blæsende egne. Her formerer dræber-giraffen sig endog meget hurtigt; op til tre kuld unger pr år kendes, selvom drægtigheden er tre måneder. Det yngste kuld overlever da om regel ikke, da de større søskende opfatter de små som kosttilskud.
Dræber-giraffen er specielt farlig, da den kan camuflere sig. Ikke som en kamæleon ved at skifte farve; nej de skifter udseende efter omgivelserne. Således vil dræber-giraffen ved havet oftest tage form af en lille krabbe. I bjergene som et murmeldyr, og i skove normalt som en kronhjort. Andre former er dog beskrevet ( denne viden eksisterer kun fra de tilfælde, hvor logbogen bliver fundet; skribenten er altid afgået ved døden ).
Det er voldsomt belastende for indbyggerne i de egne, hvor dræber-giraffen slår sig ned. De kan jo aldrig vide, om den krabbe, det murmeldyr eller den kronhjort, de møder på deres vej, rent faktisk også ER en krabbe, et murmeldyr eller en kronhjort.
Dog siges det, at det kan blive endnu værre. Man frygter, at dræber-giraffen er ved at mutere. I givet fald vil den snart kunne flyve. Det vil sige, at en fredelig flok måger, der kan passere kløfter og have, pludselig vil kunne vende tilbage til grundformen og blive til en flok angribende dræber-giraffer. Ydermere er dræber-giraffens afføring stærkt ætsende. Også dette vil give øgede problemer, hvis mutationen sker.
Dræber-giraffens eneste fjende er vagt-pingvinen. Dette modige, lille dyr er sydamerikanernes redning. Hvem har for eksempel nogen sinde oplevet, at en vagt-pingvin IKKE straks er sprunget op og har bidt dræber-giraffen i halsen med sit stærke næb? Derfor er vagt-pingviner en yndet gave til gæster, der besøger Sydamerika. For eksempel har fodboldholdet Valkyrie-sønnerne efter en international kamp i Ildlandet i november 2006 modtaget en af de sjældne vagt-pingviner (læs mere om Valkyrie-sønnerne på http://www.hattrick.org/; søg på holdnavnet under "Værktøjer" ).
I Sydamerika lever den frygtede dræber-giraf. Dræber-giraffen foretrækker de behagelige kølige omgivelser i den sydligste del af kontinentet, men er dog også mødt så langt mod nord som ved Amazonas-floden. Men den trives tydeligst bedst i regnfulde og blæsende egne. Her formerer dræber-giraffen sig endog meget hurtigt; op til tre kuld unger pr år kendes, selvom drægtigheden er tre måneder. Det yngste kuld overlever da om regel ikke, da de større søskende opfatter de små som kosttilskud.
Dræber-giraffen er specielt farlig, da den kan camuflere sig. Ikke som en kamæleon ved at skifte farve; nej de skifter udseende efter omgivelserne. Således vil dræber-giraffen ved havet oftest tage form af en lille krabbe. I bjergene som et murmeldyr, og i skove normalt som en kronhjort. Andre former er dog beskrevet ( denne viden eksisterer kun fra de tilfælde, hvor logbogen bliver fundet; skribenten er altid afgået ved døden ).
Det er voldsomt belastende for indbyggerne i de egne, hvor dræber-giraffen slår sig ned. De kan jo aldrig vide, om den krabbe, det murmeldyr eller den kronhjort, de møder på deres vej, rent faktisk også ER en krabbe, et murmeldyr eller en kronhjort.
Dog siges det, at det kan blive endnu værre. Man frygter, at dræber-giraffen er ved at mutere. I givet fald vil den snart kunne flyve. Det vil sige, at en fredelig flok måger, der kan passere kløfter og have, pludselig vil kunne vende tilbage til grundformen og blive til en flok angribende dræber-giraffer. Ydermere er dræber-giraffens afføring stærkt ætsende. Også dette vil give øgede problemer, hvis mutationen sker.
Dræber-giraffens eneste fjende er vagt-pingvinen. Dette modige, lille dyr er sydamerikanernes redning. Hvem har for eksempel nogen sinde oplevet, at en vagt-pingvin IKKE straks er sprunget op og har bidt dræber-giraffen i halsen med sit stærke næb? Derfor er vagt-pingviner en yndet gave til gæster, der besøger Sydamerika. For eksempel har fodboldholdet Valkyrie-sønnerne efter en international kamp i Ildlandet i november 2006 modtaget en af de sjældne vagt-pingviner (læs mere om Valkyrie-sønnerne på http://www.hattrick.org/; søg på holdnavnet under "Værktøjer" ).
Subscribe to:
Comments (Atom)
